
Byg en tyvefælde med Makerspace Viborg
De to tyve Donner-Karlsson og Blom lægger skumle planer. De vil bryde ind i Villa Villekulla og stjæle Pippis kiste med guld. Men en Langstrømpe lader sig ikke bestjæle og der er brug for hjælp.
Gratis for hele familien Uden tilmelding
Kom ind i Makerspace Viborg i efterårsferien og design din egen tyvefælde i LEGO, så vi i fællesskab kan tyverisikre Pippis hus.
Der er fri entré, men da vores kreative værksteder ofte er velbesøgte, kan der være ventetid.
Aktiviteten er for børn fra 3 år - Børn skal være ifølge med deres voksne.