
På opdagelse med Troldepus - mød vinterens dyr
Troldepus vil på opdagelse i skoven og se hvad alle hans dyrevenner laver om vinteren. Følg i Troldepus' fodspor og hjælpe ham og vennerne, når de har brug for det. Slut af med hygge ved bålet.
Troldemor og Troldefar har drukket den fortryllede drik, som får dem til at sove hele vinteren væk inde i troldehøjen.
Troldepus har snydt dem og har ikke drukket sin sovedrik, han vil på opdagelse i skoven og se hvad alle hans dyrevenner laver om vinteren. I skal følge i Troldepus fodspor og hjælpe ham og vennerne, når de har brug for det.
Aktiviteterne foregår udendørs ved Naturskolen i Undallslund og der er naturvejledere på pladsen, som hjælper jer med at komme i gang.
Vi anbefaler at I parkerer på Undallslund Rasteplads og går gennem skoven til Naturskolen. Ruten er markeret med et beachflag og små grønne flag.
Klæd jer godt på og medbring gerne både madpakke og snobrødsdej - Naturskolen sørger for bål og snobrødspinde. I kan lade jer inspirerer her: https://www.valdemarsro.dk/snobroed/
Der er offentlige toiletter og adgang til vand på Naturskolen.
Alder: 5 - 9 år. Yngre og ældre søskende må meget gerne være med.
Årets stjerneløb om Troldepus er det tredje i rækken og fyldt med nye spændende opgaver.