
Skab dig i Makerspace Viborg
I vinterferien inviterer vi indenfor i Makerspace Viborg til et åbent, legende og kreativt værksted.
Gratis for hele familienUden tilmelding
Her handler det om at udforske fantasien, bruge hænderne - og skabe sig i den bedste kunstneriske betydning!
Vi arbejder med en række sjove og eksperimenterende teknikker, hvor børnene kan lave deres egne tryk med genbrugsmaterialer, og forvandle dem til personlige kunstværker. Det er bæredygtigt, sanseligt og fuld af skaberglæde.
Der er fri entré alle dage mellem kl. 10-14, men da vores kreative værksteder ofte er velbesøgte, kan der være ventetid.
Aktiviteten er åben for alle børn i selskab med en voksen.