
Halloween og (u)hygge i skovhytten og gruberne
Sidste åbningsuge i sæsonen skal fejres med (u)hygge, gratis græskarskæring og flagermus i gruberne.. Fredag den 16. oktober er der åbent til kl. 21.00 med skuespillere i gruberne.
Der er gratis græskarskæring og troldejagt i skoven.
Medbring gerne eget udstyr til at skære græskar med. Afhængig af vejret og fremmødet er det en udendørs aktivitet. Så varmt tøj anbefales.
I skovhytten kan man købe souvenirs og mad samt kolde og varme drikke. Hvis vejret tillader det, tænder vi bålet, hvor man kan lave medbragte snacks eller købe skumfiduser og kiks i skovhytten.
Vi har åbent alle dage kl. 10.00 -16.00, fredag dog helt til kl 21.00.
Fredag aften kommer der skuespillere, der skræmmer nede i gruberne og alle græskarhovederne bliver tændt. Skuespillerne er der også lørdag og søndag kl. 12.00 - 14.00.
Der betales normal entré, hvis man skal i gruberne og se flagermusene.
Måske møder du en fortælle, som fortæller historier om stedet, flagermusene og Jens langkniv.
Læs mere på Facebook eller på vores hjemmeside.