Viborg Kunsthal - Workshop Stenlandskaber
start på hovedindhold

Workshop: Stenlandskaber

Med udgangspunkt i Regitze Engelsborg Karlsens udstilling ’Fossil Soup’ går vi på opdagelse i sten som materiale. Vi eksperimenterer med at sætte sten sammen, flytte rundt på dem og give dem nye sammenhænge. OBS: TILMELDINGSFRIST SENEST TIRSDAG DEN 13. OKTOBER KL. 12.00

Med tilmelding

Hvad kan man egentlig skabe med sten? 

Vi undersøger stenens former, overflader og forskellige karakterer og ser på, hvordan noget så enkelt som en sten kan blive udgangspunkt for nye fortællinger og små verdener.

Sammen skaber vi stenlandskaber. Måske opstår der et landskab, en skulptur, et væsen eller noget helt andet. 

Workshoppen er særligt tilrettelagt for børn og deres voksne med færre deltagere og god tid til fordybelse og kreative eksperimenter. Workshoppen kræver ingen særlig erfaring med kunst, kun lyst til at gå på opdagelse, eksperimentere og skabe sammen

Praktisk information

Tag praktisk tøj på, der gerne må blive beskidt. Vi arbejder både inde i værkstedet og ude i gårdhaven.

Alder: 4 - 8 år og deres voksne. 

Pris: 60 kr. pr. pers. (Der skal bestilles billet til både børn og voksne)

Aktiviteten kræver tilmelding. Der er tilmeldingsfrist tirsdag den 13. oktober kl. 12.00